Hvad mener Ung Pirat?
Vi kæmper for det samfund, vi ønsker at vokse op i - en verden fri for angreb indledt
af ophavsrettens mafia, censur, tilfældig overvågning af hele befolkninger og ulovlige arrestationer. Vi ønsker at ændre de globale regler til fordel for det nye informationssamfund der er karakteriseret ved mangfoldighed og åbenhed. Dette gøres ved at kræve en større respekt for borgerne og deres integritet og privatlivets fred, og en ændring af retten til ophav.
Politikerne forsøger at regulere vores ytringsfrihed og pressefrihed. De vil kvæle alt fjendtligt. De forstår ikke, at fildeling er socialt gavnligt - en formidabel kraft, der er i stand til at gøre en ukendt kunstnere til kendt. En kraft, der kan sprede ufattelige mængder af information over store afstande.
En friere og mere retfærdig tilgang til information skal kombineres med en fornyet respekt for den enkelte borger og dens integritet. Ingen behøver at acceptere at blive vilkårligt kontrolleret. Et forsøg på at standse den private fildeling vil kræve ufattelige ressourcer. Værdifulde skattepenge bruges til at overvåge den information, vi deler med hinanden på MSN og mail.
DØD OVER PATENT! Tusinder er døde og millioner lider på grund af, at virksomhederne tror, de kan tage ideer, og dermed bruge deres patenter til at udelukke millioner af mennesker fra sygepleje og medicin. Et system der i første omgang ville beskytte den "lille opfinder" er nu de store virksomheders våben i en hensynsløs kamp om patent.
